02/05/2024
Vidste du, at de bygninger, vi bor i, er nogle af de største klimaskurke i EU? Ifølge undersøgelser er isolering den mest produktive og omkostningseffektive måde til forbedring af energieffektiviteten i alle slags bygninger, når det drejer sig om at bremse klimaforandringerne.
Hvem vil ikke gerne bo, arbejde eller tilbringe fritiden i en bygning, der altid har en korrekt og behagelig temperatur? Desværre har det sin pris – i de kolde måneder skal bygningen opvarmes, og om sommeren skal den afkøles. Det kræver energi og medfører CO2-udledning, som fremskynder klimaforandringerne.
CO2 er den drivhusgas, der påvirker den globale opvarmning mest. Faktisk står bygninger for en væsentlig del af Europas samlede CO2-udledning (ca. 36 procent). Og naturligvis koster energiforbruget også – for beboere, virksomheder og samfundet.
Vi kan påvirke en bygnings energieffektivitet allerede i designfasen ved at træffe de rette energi- og materialevalg. Den vigtigste del af en bygnings energieffektivitet er imidlertid korrekt og tilstrækkelig isolering. Af alle de muligheder der er for at spare energi i bygninger, udgør isoleringen 80 procent.
Betydningen af at forbedre bygningers energieffektivitet til gavn for klimaet og for at sænke energiforbruget og omkostningerne er almindeligt anerkendt, og der er på nationalt plan og EU-plan indført energieffektivitetskrav til nye bygninger. Omfattende isolering af nye bygninger bliver mere og mere udbredt, og sammen med andre energibesparende tiltag kan man eksempelvis bygge lavenergibygninger, passivhuse, nulenergibygninger, energineutrale bygninger og plus-energi-bygninger.
Men nye energieffektive bygninger er dog kun en del af løsningen, da nye bygninger kun udgør én procent af den samlede bygningsmasse i Europa. For at opnå en betydelig effekt skal vi være særligt opmærksomme på ejendomme, der er opført før 1975, dvs. i tiden før energikrisen. Renovering af høj kvalitet for at forbedre energieffektiviteten, hvilket opnås ved at tilføje yderligere isolering i form af eksempelvis stenuld, er afgørende i forsøget på at sænke energiforbruget og bremse klimaforandringerne samt øge levekomforten og bekvemmeligheden.
I øjeblikket renoveres ca. 1,2-1,4 procent af Europas eksisterende bygningsmasse hver år. Men rent økonomisk kunne vi øge renoveringen til 3 procent af bygningsmassen ved blot at følge den normale reparationscyklus. Dette ville have en betydelig indvirkning på muligheden for at opfylde EU's energi- og klimamål. Med hensyn til 2030 er målet at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 55 procent samt reducere forbruget af primærenergi og slutenergi i EU med henholdsvis 38 og 40,5 procent.
Ved at tilføje yderligere isolering til gamle bygninger og forbedre energieffektiviteten kan man reducere bygningens energiforbrug med 80 procent afhængigt af bygningens alder og tilstand på renoveringstidspunktet. Dette er utvivlsomt en interessant oplysning for både den enkelte og dem, der har ansvaret for offentlige bygninger. Der findes en omkostningseffektiv måde at øge energieffektiviteten på, så lad os bruge den!
Per Luterkort
Salgschef BI Nordics
