Med tagisolering fra PAROC isoleres svagt hældende tage effektivt og på en fugt- og brandsikker måde. Sortimentet omfatter ubrændbare stenuldsprodukter, som forbliver upåvirkede og hverken krymper eller udvider sig, når de udsættes for varierende fugt- og temperaturforhold.
Ved flade tage eller tage med alt for lav hældning er det hensigtsmæssigt at anvende PAROC Tagkiler og Skotrendekiler for at skabe en tilfredsstillende hældning, der sikrer, at regn og smeltevand ledes bort fra taget, og for at minimere risikoen for lækager.