Paroc Built-On muliggjorde facaden på den prisbelønnede Skandionkliniken i Sverige

31 mar 2015

Paroc, som er en af Europas førende producenter af ikke-brændbare sandwichelementer, har leveret elementerne til de nu prisbelønnede projekter Skandionkliniken og Hotel von Kraemer i Uppsala i Sverige. På branchedagene PLÅT15 den 18.-19. marts modtog arkitekttegnestuen Link Arkitektur hædersprisen PLÅTPRISET for sit arbejde.

PLÅTPRISET uddeles til en svensk tegnestue, som i løbet af året har lavet et projekt, hvor metalpladefacadens muligheder er anvendt bedst muligt ud fra parametrene form, funktion, innovation og miljø. I år faldt valget på LINK Arkitektur, som har tegnet Skandionkliniken og Hotel von Kraemer i Uppsala. Skandionkliniken rummer Nordens første kræftklinik til protonbehandling, hvilket er en både tung og teknisk krævende aktivitet.

Juryen blev imponeret over facadens lyse, lette og optimistiske udstråling, som også lever op til de høje krav til sikkerhed.

– Bag den mønsterperforerede aluminiumsplade skjuler hotelfacadens egentlige klimabeskyttelse sig, og det er en Paroc-facade, fortæller Carl-Fredrik Danielsson, som er arkitekt hos Link Arkitektur. 

Bag den mønsterperforerede aluminiumsplade skjuler hotelfacadens egentlige klimabeskyttelse sig, og det er en Paroc-facade.

– Paroc-elementernes tynde, udenpå liggende metalplade bærer desuden den udkragende aluminiumspladefacade. Dette gjorde vores arbejde nemmere, da vi ikke behøvede at indtegne noget supplerende bærende system til de udkragende aluminiumsplader, fortæller Carl-Fredrik.

– Vi er meget stolte over, at vi fik til opgave at levere produkter til et så prestigefyldt projekt som Skandionkliniken, siger Mikael Vestermark, som er regionsansvarlig hos Paroc Panelsystem. Løsningen med Paroc Built-on-sandwichelementer passede fremragende til Skandionkliniken, eftersom det er en let konstruktion med meget stor holdbarhed og derfor et godt underlag til den perforerede kassettefacade i aluminium.

– Parocs sandwichelementer kan takket være den glatte overflade nemt bruges til at montere og bære en beklædning på op til 45 kilo per kvadratmeter. Eftersom elementerne er ikke-brændbare, får bygningen også en rigtig god passiv brandsikring, og det er jo ekstra godt netop i dette tilfælde, siger Mikael.

Yderligere oplysninger:  
Mikael Vestermark, regionsansvarlig hos Paroc Panelsystem, tlf.+46 70 399 17 85
mikael.vestermark@paroc.com  

Carl-Fredrik Danielson, Arkitekt SAR/MSA, Link Arkitektur, tlf +46 10 479 99 17
Carl-fredrik.danielson@linkarkitektur.se  

Billeder til fri publicering:
Åsa Eriksson, marketing Paroc AB, +46 500 46 90 77 
asa.eriksson@paroc.com